mandag den 23. marts 2015
Reflektioner over møde på hangout
Starten var lidt forvirrende, men som timerne gik fremad virkede det faktisk rigtig godt.
Jeg syntes det var rigtig lærerigt og meget udfordrende.
Vi nåede ikke hele dagens program, men det vi nåede syntes jeg var super godt, vi fik diskuteret vores fokuspunkter med henblik på eksamen, og fik mange gode input fra alle de andre, samt nye ideer at tænke på.
Mit fokuspunkt indtil videre er QR-koder til brug i køkken praktikken til at afhjælpe min hukommelse, samt til at eleverne kan se på de forskellige tilberedningsmetoder flere gange alt efter elevernes behov.
Vi havde en snak om hvor vidt folk normalt bruger QR-koder og det tror vi måske nok ikke, men jeg mener at de vil være gavnlige i min undervisning.
Hang out i 5 timer med en ½ times pause, er rigtig lang tid at være koncenteret. Der skal måske holdes lidt flere pauser, eller forkorte hang outen med en time.
Alt i alt en god undervisningsdag.
Fokuspunkter til eksamen
Mit fokuspunkt til eksamen vil være QR-koder, da jeg mener de vil være til gavn for mine mindre boglige elever.
De kan skanne QR-koden f.eks. med tilberedningsmetoder eller hvordan de samler en kødhakker og få den gentaget lige så mange gange, som de har behov for, og i deres eget tempo. Det hjælper også at de ikke bliver udstille overfor de andre elever, som nogle af dem kan føle hvis de spørg om det samme mange gange.
En ekstra ide, som jeg fik via en kollega i weekenden :-) Det er en o-løb bygget op på QR-koder og med forskellige faglige spørgsmål. Derved kommer der også noget bevægelse ind i undervisningen, som er et lov krav pr 1/8-15
lørdag den 21. februar 2015
Oprettelse af wiki
Oprettelsen af wiki halløj var absolut ikke med noget godt resultat, nåh jeg må bare kæmpe mig igennem det. Jeg kommer aldrig til at bruge det, men sådan er det jo. Jeg har aldrig brugt wikier til noget som helst, bruger andre søge halløjsager til definationer og andre uafklaret ting. Det var bare mit opstød over ting jeg ikke forstår.
Jeg må prøve at gå ind i Vibses og se hvad jeg kan finde på at skrive derinde, uden at ødelægge noget.
torsdag den 12. februar 2015
Facebook i undervisning
Mine erfaringer med facebook som læringsredskab er meget begrænset.
Jeg opretter en lukket gruppe til de sidste 10 uger af et 20 ugers forløb, der hvor det bliver specifik fagrettet stof til et bestemt grundforløb. Jeg lægger forskellige ting ud, som stillingsopslag, en bestemt bog de skal huske, hvilke opgaver de skal arbejde med og andre små huske ting.
Jeg har endnu ikke haft en klasse hvor alle var på facebook, så derfor har jeg ikke lagt opgaver og sådan noget derud.
Mit håbe med facebook er at eleverne hjælper hinanden med forskellige opgaveløsninger ved at gøre bruge af deres forskllige kompetencer og viden.
Facebook kan bruges i undervisningen til opgaver, skemaændringer, kommunikation og vidensdeling mellem eleverne. I mit fag er de gode til at tage billeder af det de laver og lægge på facebook, eleverne må gerne kommentere på de andre lægger ud, men det skal være konstruktivt og positivt feedback.
Selve processen hvor eleverne hjælper hinanden og kommentere hinanden, kan spare lidt tid for mig, selvom jeg selvfølgelig har øje for hvad de arbejder med og de forskellige problemstilliger.
I fremtiden bliver det også med små vidiooptagelser af forskellige processer, som bliver lagt på youtube og facebook.
Ulempen ved at bruge facebook som læringsredskab er, at nogle elever mister fokus og zapper rundt andre steder på facebook, tjekker deres profil, chatter eller ser små vidioklip, istedet for at have fokus på deres opgave.
Det kan være at I har andre ideer om hvad jeg kan bruge facebook til i min undervisning, så skriv.
mandag den 9. februar 2015
F2F undervisning i Haderslev
Det var rigtig dejligt at få sat ansigter og stemmer på jer alle.
Selve undervisningen havde jeg set frem til var lidt nervøs, for ikke at kunne finde ud af det.
Der var rigtig mange nye ord, der lige skal bundfælde sig, nok mest tekniske ord, jeg skal finde nogle
definitioner i løbet af de første uger.
F.eks. embed, wiki, web 2,0, folksonomies m.fl.
Jeg syntes det var en rigtig spændende dag, som på en måde gjorde mig rolig, men der er en masse
som skal læres efter hvad jeg kunne forstå på Hanne.
Så på med arbejdshandskerne og IT hjernen.
Jeg er spændt på det nye gogle Hangout, om jeg kan få det til at virke.
Reflektioner på blog
Jeg syntes at det var spændende og sjovt at oprette en blog med alle de ting, som man kan sætte ind i bloggen.
Jeg syntes det var rimeligt nemt at gå til, jeg har ikke prøvet det før. Jeg lærte ved at prøve mig frem. (learning by doing)
Jeg har ikke endnu fundet ud af hvordan og om jeg kan bruge det i min undervisning, men det arbejder jeg videre med.
Det var meget grænseoverskridende at skulle arbejde direkte på nettet, men det er nok bare endnu en grænse som skal overskrides.
tirsdag den 3. februar 2015
Abonner på:
Opslag (Atom)